I Humanistisk Samfund arbejder vi hårdt for, at alle vores konfirmander og frivillige undervisere skal få en god oplevelse på vores konfirmationsforløb. Det har langt de fleste heldigvis. Men vi har desværre oplevet at nogle deltagere får en dårlig oplevelse og er blevet overraskede over rammerne for forløbet og forventningerne til konfirmanderne. Derfor vil vi gerne tydeliggøre begge dele her.
Vores undervisere og kursusansvarlige er frivillige og kan ikke løfte specialpædagogiske opgaver. Oplever de undervejs i et forløb konfirmander med særlige behov, som de ikke kan imødekomme, kan de af hensyn til konfirmandens ve og vel være nødsaget til at bede konfirmandens forældre hente vedkommende.
Er I usikre på, hvorvidt jeres konfirmand kan rumme de krav, som et ordinært konfirmationsforløb stiller til social deltagelse og samvær, vil vi bede jer overveje vores SAFE-hold i stedet. SAFE-holdene har et øget fokus på struktur, anerkendelse, ro og forudsigelighed, og undervisningen indebærer ikke krav om gruppearbejde. Vi har SAFE-forløb i Aarhus og København, og I kan læse mere om dem her.
Hvis I er i tvivl om de ordinære forløb passer til jer, kan I altid kontakte sekretariatet via mail kontakt@hs.dk eller tlf. 42432010 for en afklaring.
Rammerne for forløbet og forventningerne til deltagerne er:
Overtrædelse af ovenstående betingelser kan medføre hjemsendelse fra forløbet.
Hvis noget af ovenstående gør jer i tvivl om, hvorvidt forløbene er det rigtige valg for jer, kan I altid kontakte Humanistisk Samfund på kontakt@hs.dk eller 42 43 20 10 med henblik på en afklaring.